Velkommen til Loebesjov.dk

Denne side er primært om mig og mine løbeoplevelser, som marathon og ultraløber.

 

 I undermenuerne, finder du løbsberetninger, billeder og resultater fra løb, som jeg arrangerer, enten selv eller sammen med andre. 

 

I butikken, kan du tilmelde dig de aktuelle løb, der er i støbeskeen.

 

Kristiansand ultra 2017

Engang i november 2016 skrev jeg sådan. Der er kommet en del løb til siden. Men tankerne er stadig de samme. 

 

 

Narkomani 

Der var engang…… Sådan begynder alle gode eventyr. Og det gør så, også historien om mit misbrug

 

Hej Jeg hedder Kim og jeg er narkoman!! Det lyder voldsomt, og selvom det på en måde er sandt, så er det ikke så slemt alligevel.

 

Hvis man skal starte med begyndelsen, så skal vi tilbage til april måned 2011. Der sad jeg i min bil, på vej til arbejde og hostede som en gal. ”Nu skal det bare være slut det her” tænkte jeg ved mig selv. ”Du er 40år, tager astma medicin dagligt, og du har brugt de sidste 26-27 år af dit liv på at ryge smøger.”

Så derfor ringede jeg, som det første da lægen åbnede den dag til ham. Jeg bad om en recept på de piller, som jeg havde hørt kunne hjælpe en til et ryge stop. De blev afhentet på apoteket til fyraften, og så var det ellers bare i gang med dem.

 Da jeg havde taget dem 4-5 dage, kørte jeg hjemmefra en morgen og opdagede at jeg ikke havde mine cigaretter med. ” Nå jamen så er det åbenbart i dag du holder helt op!” og det var sådan set det så.

 Men som alle andre narkomaner, der holder op med at tage deres fix, så fik jeg jo abstinenser. Jeg har i hele mit liv været misbruger på en eller anden måde. Jeg har røget siden jeg var 11-12 år. Jeg har gjort mit til at holde de Danske bryggerier i gang, og jeg har såmænd også som så mange andre været i kontakt med andre stimulanser. Nå men når jeg nu ikke kunne ryge, og jeg fik medicin, så jeg ikke manglede smøgerne. Så kunne jeg da lige spise lidt ekstra, og måske også belønne mig selv med en øl eller to mere end normalt. ”Jeg er jo blevet sund, så det går nok.” Var vist den grund der blev brugt. Se når man sådan, erstatter sit fix af smøger med mad og bajere, så bliver man meget alternativ sportstrænet at se på.

 Så jeg fik en ny ide. ”Du må i gang med at løbe fede” Derfor besøgte jeg den lokale pusher. Og hvis jeg troede at house of Prinse eller Tuborg havde haft et godt tag i min tegne bog, Så kan jeg betro jer, at i dag er jeg meget klogere. 45 minutter, en løbetest og 1300Kr. senere kom jeg ud med et par sprit nye Brooks Adrenaline gts 12. Hjem med mig og dem, klæde om af afsted det gik. Spørger du om det var hårdt? Ja det kan du lige bande på det var, men denne gang, i modsætning til alle mine tidligere forsøg på at blive løber. Så var der også et eller andet, som bare gav mening. Tidligere løb jeg for at tabe 5 kilo, eller for at kunne holde til at spille håndbold og sådan noget. Men nu gav det pludselig mening, bare at løbe for løbets skyld.

 Efter 3 måners træning stod jeg så på stregen til mit første 10 km løb. Det blev gennemført på 59:15 og var rocker hårdt. Men da jeg kom i mål, var min første tanke. ” Jeg skal prøve det her igen! Det skal være længere, hurtigere og med meget mere overskud til at nyde stemningen. BUM!!! Jeg fandt et nyt narko. Et som jeg var høj på i flere dage i træk.

 

Jeg har deltaget i et hav af løb siden da. Og de 10 km er blevet skiftet ud med andre distancer, mit længste løb, er 100 km på Samsø her i år. Jeg løber træningsture fra 5 km og op. Men deltager jeg i løb, så er det som regel marathon eller længer. Sidst løb jeg Aarhus Natmarathon i ny pr tid på 3:45:36 Der er for mange ikke hurtigt, men jeg kan love jer for, at der er langt, fra ham den fede, som slæbte sig igennem 10 km i september 2012, til ham der den anden dag, på trods af opkast og mave halløj dagen før gik benhårdt efter et mål på 3:45 og dermed en forbedring af tidligere rekord på 8 minutter. Og var jeg ikke skvattet over en stor sten, så havde det også lykkedes.

Jeg kan som alle andre ha en dag hvor jeg bare ikke gider, men jeg har aldrig vendt rundt, når jeg er kommet afsted, for så snart jeg får benene til at rulle, så kommer mit fix, og jeg ved også, at hvis jeg sidder og er træt og energiforladt. Så skal jeg bare en tur i skoven for at trampe i noget mudder. Og jeg ved også, at har jeg ikke løbet i 2-3 dage, så kommer rastløs-heden og jeg slipper kun af med den, ved at hoppe i et par tights, binde skoene og fyre nogen kilometer af.

 

 Oven i alt dette har jeg så fået en masse andre ting, eller gaver kan man kalde det. Jeg tager kun astma medicin, når jeg er forkølet. Jeg har et meget større overskud i dagligdagen. Jeg har naturligvis en meget beder kondition. Livvidden er bestemt noget mindre. Og jeg har mødt en masse fantastiske mennesker, rundt i hele landet, der deler min lidenskab.

Jeg har også fundet ud af, at at alle narkomaner betaler dyrt for deres fix. Så jeg bruger nu en formue på navne som ”de indviede” kender. Hoka, Salomon, Buff, Fusion, Ultimate Direktion osv. osv.

 

Så derfor.

Hej jeg hedder Kim. Jeg er narkoman, men det er jeg faktisk glad for! 

Mandø Touren 2014

Eventløbet 2013, Fanø Marathon 2016